Fjern sten/skrald fra bremsebeskyttelsen

Hvis du pludselig hører en skrigende, slibende eller skrabende lyd fra bilens bremser eller hjul under kørsel (selv ved meget lave hastigheder), er det sandsynligt, at en sten eller noget skrald har sat sig fast mellem bremserotoren og bremsebeskyttelsen.

  • Bremserotorer
  • Bremsebeskyttelse

Lyden skyldes, at sten eller skrald skraber mod bremserotorerne, når disse roterer med hjulet. Denne situation påvirker ikke bremseydelsen, men du bør fjerne stenen eller skraldet, så snart du kan.

Fjern sten eller skrald fra bremsebeskyttelsen:

Advarsel: Hvis køretøjet for nylig er blevet kørt, kan bremsekomponenterne være varme. Undgå personskader ved ikke at røre ved varme bremsekomponenter.

  • Sæt gear i parkeringsposition.
  • Tag en handske på, og tryk forsigtigt på bremsebeskyttelsens overside, sider og underside, indtil stenen eller skraldet falder ud.

Forsigtig: Undgå at bruge værktøjer eller genstande, der kan skade bremsebeskyttelsen eller hjulet. Tryk ikke for hårdt på bremsebeskyttelsen, så den bøjes permanent.

  • Gentag trin 2–3 på de andre bremsebeskyttelser efter behov.
  • Kontroller, at lyden ikke længere høres.

Bemærk: Hvis du ikke lykkes med at fjerne stenen eller skraldet med ovenstående procedure, kan du prøve at køre langsomt og skifte mellem fremad og baglæns (kør fremad i nogle sekunder, stop, og kør derefter langsomt baglæns i nogle sekunder). Gentag dette flere gange, eller indtil lyden ikke længere høres. Sørg for at gøre det i et sikkert område og vær opmærksom på din omgivelser. Hvis lyden stadig er der, kan du bruge mobilappen til at kontakte Tesla eller booke tid til service.