Kontroller bremsevæsken

Advarsel: Kontakt straks Tesla, hvis du bemærker, at bremsepedalen bevæger sig mere end normalt, eller hvis der er et markant fald i bremsevæsken. At køre bilen under disse omstændigheder kan resultere i længere bremselængder eller fuldstændigt bremsesvigt.

En rød bremseindikator på instrumentbrættet advarer dig, hvis væsken i bremsebeholderen falder under den anbefalede niveau. Hvis den vises, mens du kører bilen, skal du stoppe så hurtigt som muligt på en sikker måde ved forsigtigt at bruge bremsen. Fortsæt ikke med at køre bilen. Kontakt straks Tesla.

Kontroller væskeniveauet

Tesla kontrollerer bremsevæskens niveau og tilstand ved de regelmæssigt planlagte vedligeholdelsesintervaller. Parkér Model S på jævnt underlag for at kontrollere væskeniveauet. Vent, indtil Model S er blevet kold, og fjern derefter vedligeholdelsespanelet.

Kontroller væskeniveauet visuelt ved at se på de udvendige markeringer på beholderens side uden at fjerne påfyldningslåget.

Bremsevæskeniveauet skal være mellem markeringerne for MIN og MAX.

Bemærk: Bremsevæskeniveauet falder lidt under normal brug som følge af slid på bremseklodserne, men det må ikke falde under MIN-markeringen.

Fyld bremsevæske på

Fyld ikke på bremsevæske. Følgende anvisninger er kun til information og fremtidig reference.

  • Rengør påfyldningslåget, inden du fjerner det for at forhindre, at snavs kommer ind i beholderen.
  • Skru låget af og læg det til side.
  • Fyld beholderen op til MAX-markeringen med passende bremsevæske.
  • Sæt påfyldningslåget på igen og sørg for, at det sidder tæt.

Advarsel: Brug kun ny væske fra en tætsluttet beholder. Brug aldrig væske, der er blevet brugt før, eller væske fra en tidligere åbnet beholder – væsken absorberer fugt, hvilket reducerer bremseydelsen.

Advarsel: Bremsevæske er yderst giftig. Sørg for, at beholderne til bremsevæske er tætsluttede, og at børn ikke kan få adgang til dem. Hvis væsken ved et uheld indtages, skal der straks søges lægehjælp.

Forsigtig: Bremsevæske skader malede overflader. Sug straks eventuelt spild op med en absorberende klud og rengør området med en blanding af shampoo og vand.