Kalibrering af kameraer
Model S skal manøvreres præcist, når Autopilot-funktioner anvendes. Før visse funktioner kan bruges for første gang eller efter visse typer service-reparationer, skal kameraerne gennemføre en selvkalibreringsproces. For din bekvemmelighed viser instrumentpanelet en fremdriftsindikator.
Når kalibreringen er afsluttet, er Autopilot-funktionerne tilgængelige til brug. Kalibreringen afsluttes efter cirka 20–25 miles (32–40 km) kørsel, men det kan variere afhængigt af omgivelserne og vejforholdene. Hvis du kører på lige, flerfilsveje (såsom en motorvej) med tydelige vejmarkeringer (både i din egen og nærliggende filer), kan kalibreringen afsluttes hurtigere. Kontakt Tesla, hvis din Model S ikke har afsluttet kalibreringsprocessen efter 100 miles (160 km) kørsel.
Hvis et kamera er blevet fjernet fra den position, det blev kalibreret på (for eksempel hvis kameraet eller forruden er blevet udskiftet), skal kalibreringen fjernes. Gør dette ved at trykke på Kontrol > Service > Kamerakalibrering > Fjern kalibrering. Når kalibreringen er fjernet, udfører Model S kalibreringen igen. Fjern kalibrering er ofte nyttigt, når du skal kalibrere kameraerne igen, men det løser ikke alle kamera- og sensorproblemer.
Bemærk: Kameraerne har brug for tydelige vejmarkeringer i både din egen og nærliggende filer (mindst to filer på hver side af køretøjet) for at kunne kalibreres. For bedste resultat bør du køre i midterfilen på en lavtrafikeret motorvej (helst med mindst fem filer), der har tydelige vejmarkeringer.
Bemærk: Hvis du forsøger at bruge en funktion, der ikke er tilgængelig, før kalibreringsprocessen er afsluttet, deaktiveres funktionen, og der vises en meddelelse på instrumentpanelet.
Bemærk: Model S skal gentage kalibreringsprocessen, hvis kameraerne serviceres af Tesla, og i visse tilfælde efter en softwareopdatering.
Alt til din Tesla
-
Tilbehør til Tesla Model S
Det er muligt at gøre din Tesla Model S til en endnu...
-
Tilbehør til Tesla Model 3
Hvis du finder det rigtige tilbehør til din Tesla Model 3, kan...
-
Tilbehør til Tesla Model X
For Tesla Model X-ejere, der både ønsker at personliggøre og beskytte deres...
-
Tilbehør til Tesla Model Y
Tesla Model Y, en af de mest eftertragtede elektriske SUV'er på markedet,...